138. Circular from the Director General of Posts, stating that Royal Official Letters must not be placed in letterboxes. 139. Circular from the Director General of Posts, stating that the amount for money orders and postal advances for the Lauenburg Post Office has been increased to 50 Rthlr.
1861-12-20 · Circular · 1861 · 1861_12_20
Page 1
1861_12_20_0001.jpg
OCR transcription
20. Decb. 138. 194 1861. 138. Circulaire fra Generalpostdirecteu bitm ren om, at Kongelige Tjeneste-Breve iffe maae nedlægges i Brevkasserne. Da Kongelige Tjeneste-Breve ere fundne ned- lagte i Brevkasser, og dette, især naar de ere 196 To d 361 138. Circulair des Generalpostdirectors, daß Königliche Dienstbriefe nicht in die Briefkasten zu legen. Da das Niederlegen von Königlichen Dienst- briefen in Briefkasten, zumal in die Briefkasten in 1979 inter1010!? dia uden at det kan forlanges, at vedkommende Autoritets Competence særligen skal legitimeres eller Decretet endog stadfæstes ved en Domstol i Kongeriget. Jøvrigt er det tilføiet som en Selv- følge, at Executionen fuldbyrdes i Overeensstemmelse med de i Kongerigets Lovgivning foreskrevne Former, og at dette i civile Sager forudsætter, baade at Domhaveren har ladet Decretet behørig forkynde for Domfældte, og at den ereqverende Rets (Fogdens) Mellemkomst reqvireres af Dom- haveren, eventuelt under Forudbetaling af Gebyret m. m. Ligesom der saaledes i Kongeriget synes, i ethvert fald efter 1845 at have udviklet sig en bestemt Praxis for der at ansee Slesvigske Domme for erigible, saaledes turde den i Slesvig alt tidligere gjældende Praris i Henseende til Executionen af Domme og exigible Resolutioner fra Kongeriget fremdeles have befæstet sig i de senere Aar. I sidste Henseende maa Appellationsretten der iøvrigt i denne Sag i alt Væsentligt maa tiltræde de ovenfor refererede Udtalelser fra de tidligere overordnede Retter for denne Landsdeel tillade sig at henvise til hvad vi i ad vi i Anledning af forskjellige specielle Tilfælde tidligere have havt old Leilighed til at udtale for det Kongelige Ministerium. m2 1971 1 danni Særlig tilføie vi, at det vel ikke er os bekjendt, at der har været Spørgsmaal om her at inst exeqvere de i Kongeriget indgaaede offentlige Forlig, men da disse sidste der sættes i Klasse slmed) med upaaankelige Domme, saa kunne vi ikke antage, at der i saa Henseende vilde frembyde sig dral særegne Betænkeligheder imod at tillægge dem Executionskraft. Hvad angaaer de af Overøvrig- tres bederne afgivne Resolutioner i visse Alimentationssager, da maae vi bemærke, at det netop er fongerigste Decreter af denne Art, som maaskee hyppigst ere blevne ereqverede her. Efter Alt, hvad der saaledes foreligger, kunne vi ikke skjønne, at der er nogen Nødvendighed ne eller Anledning til idetmindste for Tiden, at gribe særlige Forholdsregler for at ordne dette For- hold. Principet i omspurgte Henseende er i begge Landsdele fuldstændig anerkjendt af vedkommende hg competente overordnede Autoriteter, og fra begge Sider synes man at være enig om, at en yder- ligere Legitimation for at opnaae Execution end en Fremlæggelse af den i behørig Form beskrevne Dom ikke vil behøves. Der kan vel tænkes ſaadanne specielle Tilfælde, i hvilke en lignende Be- vidnelse fra en bøiere Autoritet som den, der er fastsat i S 7 af Lov for Kongeriget af 19de Februar 1861, kan være nyttig eller maaskee nødvendig, og for ikke lang tid siden har Appel- lationsretten paa Forlangende ikke undslaaet sig for at afgive en saadan i Anledning af et i en Slesvigsk Jurisdiction afgivet ubetinget Mandat, der paatænktes exeqveret i Kongeriget. Men at fastsætte saadant som Regel for alle Tilfælde vilde vi ansee for overflødigt. 10ysia eg sold Forsaavidt endelig det Kongelige Ministerium i Almindelighed har henpeget paa, at naar dette Forhold skulde ordnes ved en almindelig og udtømmende Forskrift, turde der navnlig ikke savnes nærmere betryggende Bestemmelser med Hensyn til de Tilfælde, i hvilke en Afgiørelse, der for- langes ereqveret, endnu kan gjøres til Gjenstand for Prøvelse ved Domstolene, da holde vi for, at et Forsøg i denne omfattende Retning helst maatte undlades. Vi maae i saa Henseende ganske talespilslutte os til den af Overappellationsretten i Kiel desangaaende gjorte Bemærkning, at der ganske mvist kan frembyde sig en Mangfoldighed af Betænkeligheder i Sager af denne Art, men at en digjensidig Tilbøielighed til at overvinde disse udentvivl turde være det bedste Middel til at fjerne
Page 2
1861_12_20_0002.jpg
OCR transcription
195 førefundne i Jernbanepostspeditionsbureauernes Brevkasser, har givet Anledning til forskjellige Ulemper, anmodes Contoiret herved om at bringe til de i Postdistrictet boende Embeds- mænds Kundskab naar det maatte ansees for= nodent, da ved Bekjendtgjørelse i Stedets Avis, 1.2. - - at K. T. Breve ikke tør nedlægges i Brevkasserne (cfr. Paaskriften paa disse), men maae indleveres paa selve Postcontoiret. Det tilføies, at Bestemmelsen i Placat af 14de November 1832 Post 2 om, at K. T. Breve fra attestberettigede Embedsmænd ikke maae forsendes med Posten, medmindre Af- senderens Attest ved Indleveringen medfølger, ogsaa finder Anvendelse paa de K. T. Breve fra nævnte Embedsmænd, der, trods det ud- stedte Forbud, maatte findes nedlagte i Brev= fasser.hu allo 01 139. Circulaire fra Generalpostdirec- mateuren om, at Beløbet af Postanviis- ninger og Postforskud er forhøiet til 50 Rdlr. for Postcontoiret i Lauen- borg. 50 83 d inton and had drous es - der Eisenbahn-Postspeditions-Bureaus verschie= 1861. dene Unzuträglichkeiten nach sich zieht, so babe 20. Decb. ich das Postcomtoir hiedurch beauftragen wollen, 138. event. durch Bekanntmachung in dem betreffenden Blatte zur Kunde der im Post- districte wohnenden Beamten zu bringen, daß K. D. Briefe nicht in die Briefkasten niedergelegt werden dürfen (cfr. die Auf- schrift auf den letzteren), sondern beim Post- comtoir selbst müssen eingeliefert werden. R. D. Briefe nicht in Es wird hinzugefügt, daß die Bestimmung im Placat vom 14ten November 1832, Ab- schnitt 2, wonach K. D. Briefe von attestbe= rechtigten Beamten nicht mit der Post versandt werden dürfen, wenn nicht der Attest des Ab- senders bei der Einlieferung mitfolgt, auch auf diejenigen K. D. Briefe der genannten Beamten Anwendung findet, welche ungeachtet des er- lassenen Verbots in den Briefkasten möchten vorgefunden werden. On aidoms 139. Circulair des Generalpostdirectors, 1861. daß der Betrag der auszuwechselnden 20. Decb. Postanweisungen und Postvorschüsse 139. für das Postcomtoir in Lauenburg auf 50 Rthlr. erhöht worden. in go ahead agile d dem, hvorhos vi mage tilføie, at det af de os foreliggende Beretninger af 1845 - 1846 fra de locale Retter angaaende den hidtil stedfundne Praris iffe fremgaaer, at der i nogen enkelt Retning bave gjort nogen saadan Erfaring. har vist sig særdeles Vanskeligheder, ligesom vi selv beller ikke bave gjort nogen ge De væsentligste Indsigelser kunne vel formodes at ville blive støttede paa, at Dommen mangler Retskraft (at terminus executionis ikke er udløbet, at Executionskraften er suspenderet ved Recurs til høiere Net, eller at Dommen er forældet). Saavidt vi skiønne, vil det imidlertid være den Stable requirerede Dommers Sag ved hjælp af de Oplysninger, der foreligge eller tilveiebringes, at der foreligge effer tilbert være a supaakiende en slig Indsigelses Betydning. Ink and Til Slutning maae vi endnu tilføie, at naar der, som det Kongelige Ministerium har aid bemærket, i mødende Tilfælde har vist sig nogen Usikkerhed og Vaklen i dette Forbold, ſaa turde, bortset fra hvad der kan tilſkrives enkelte Embedsmænds reent individuelle Opfattelse, Grunden Hertil vel fornemmelig være at søge i, at det hidtil ikke har været tilstrækkelig bekjendt, bvilken Praris der, støttet paa de overordnede Netters etters Unſfuelſer, bar udviklet fig i dette Anliggende. - - Den Kongelige Appellationsret for Hertugdømmet Slesvig i Flensborg, den 11te Juni 1861. 25 *
Notes
No notes yet.